Hundetræning i Aars

Vi tilbyder lydighedstræning for dig og din hund/hvalp. En hyggelig træningstime, der skal være sjov for alle parter og hvor du lærer at aflæse din hunds signaler. Vores hundetræner Helle har flere års erfaring med at træne og socialisere hunde og hvalpe.

Vi anvender metode positiv forstærkning, hvor hunden belønnes for udføre en bestemt adfærd eller guides til denne adfærd.

Hele familien er velkomne til at deltage i træningen – der stilles dog krav om at der er total stilhed fra ‘publikum’ under træningen samt der ikke medtages andre hunde end de der er tilmeldt træningssessionen. Alt andet lige vil forstyrre træningen og forvirre hundene således alle kan få en træls oplevelse med derfra.

Der trænes med hvalpe fra de er 9 uger og vaccineret. Der bestræbes på at adskille hvalpe fra voksne hunde på passende holdstørrelser, dog max 8 hunde på et hold.

Alle hunde skal være up to date med vaccinationer og sundhedsstatus, du er ansvarlig for at have tegnet en udvidet hundeansvarsforsikring (beviser skal foreligge inden træningsstart) for at du må træne hos os. Alle hundeejere forpligter sig til at medbringe vand, vandskål, fast line (ikke flexline), bredt halsbånd på hunden, små godbidder i rigelige mængder (ikke hundens daglige foder) samt påklædning til vejret. Har man en tæve der nærmer sig løbetid eller er i høj løbetid skal den blive hjemme fra træningen, du må dog godt møde op til træningen for at overvære hvilke nye lektioner og øvelser der indlæres så du kan træne med din løbske tæve derhjemme på ligefod med holdkammeraterne.

Enhver hund der ikke er socialiseret (+7 mdr) kan afvises fra træningspladsen, hvis den udviser uønsket adfærd mod de andre hunde og mennesker. Betaling returneres ikke.

Tilmelding:

Skriv til os kontakt@mypetcare.dk med info om din hund og kontaktoplysninger på jer – vi tager herefter kontakt til jer og du får nærmere besked om hvornår du kan komme på et passende hold for din hund.

Prisen for holdtræning: Der optages max 8 hunde på et hold, for at sikre alle får en grundig undervisning og lærerigt udbytte med sig. For 6 lektioner lydighedstræning betales der 500,-kr.

Er der mange “ligesindede” hunde oprettes der hold til jagt, børnehold, spor, Rally, Agility oa…. Hold dig ikke tilbage…

Sæsonen afsluttes med en sjov test mellem hund og fører.

 

 

…Har du et græsareal, tom lade, ridehal eller lignende jeg kan låne hertil hører jeg gerne fra dig…