Din Dyrepasser

Helle er Dyrepasser og certificeret hundeinstruktør. I 2019 også hundezoneterapeut. Erfaring med rigtig mange dyrearter via uddannelse og job som dyrepasser – fx i dyrehandel, minkfarm, malkekvæg og forsøgsdyrstalde med gnavere. Er opvokset med hunde og katte. Været frivillig hos Zoo, Vildtplejestation og Besøgshundene. Bosiddende i Aars. Har også gennemgået basis kursus i hundemassage og sygdomskendskab og injicering.

Kontakt: kontakt@mypetcare.dk

telefon: 29 77 60 20 (bedst træffetid kl. 9-12 hverdage)

Min personlige og faglige motivation for at starte en ny uddannelse er at gå ind og arbejde med hunde og katte på en mere helhedsorienteret måde i forhold til at sikre den højest mulige trivsel hos dyrene. I mit arbejde som dyrepasser og hundetræner har det altid været vigtigt for mig at være med til at hjælpe og gøre en forskel for vores firbenede venner og deres ejere/familier. Jeg nyder derfor at fordybe mig i denne spændende uddannelse, hvor ny viden og indsigt lægger sig fint i tråd med min hidtidige viden og erfaringer.

Fra mit arbejde som dyrepasser ved forsøgsdyr (mink, gnavere og kvæg primært) er jeg bevidst om at se på ikke bare det enkelte dyr, men også dyrets miljø og omgivelser, hvor fx en hund med luftvejslidelser måske bor i et hjem, hvor brændeovnen ofte er tændt. Fordøjelsesproblemer kan skyldes forkert fodring, men også være stressrelateret, ligesom hunde og katte kan overtage symptomer fra deres ejere. Årsagerne kan være mange og for at sikre dyrets bedst mulige trivsel, er det vigtigt at se det store perspektiv såvel som detaljen.