Priser på kæledyrpasning og dyrepension

Betingelser

  • Der betales altid forud for en pasning. Dette sker via kontantbetaling eller mobilepay.
  • Vi dækker geografisk Himmerland, dette gælder området fra Løgstør, Støvring, Hobro til Hvalpsund. Kørsel tillægges uden for byskiltet til Aars med 3,86,- kr pr. km.
  • Pasningsbehov uden for vores geografiske dækning kan kun modtages ved merbetaling på 100% + kørsel med 3,86,- kr pr. km.
  • Vi kan desværre ikke tilbyde pasning af hov- og klovdyr.
  • Vi passer dyret/dyrene på dyrenes betingelser – dvs. vil din kat ikke håndteres kan vi ikke garantere børstning, nus og kæl – ordineret medicin vil vi dog tilstræbe at give dyret/dyrene.
  • Vi kan ikke tilbyde pasning af aggressive hunde eller slanger oa. da det vil være for farligt for vores medarbejdere – udviser dyret aggression/usikkerhed ved samtaleforløbet må vi afstå pasningsmuligheden, og I må finde en pension til dyret mens I er borte.
  • Der må ikke være fare for smittebæring eller overførsel af utøj, hvorfor pasningsomgivelserne behøver at have gode hygiejne forhold. Er de ikke det, kan det være nødvendigt for os af give afslag på pasningsmuligheden, da der tages stor risiko for smitte fare ved vore andre pasningsdyr.
  • Den primære ejer af dyret/dyrene skal være til stede under samtalen hvor kontrakt og pasningsvejledning gennemgås.

Med i prisen får du:

  • Professionel pasning tilpasset dit/dine kæledyr
  • Holder opsyn af dit hjem
  • Rolig og genkendelig dyrepasser
  • Fodring af dyret præcis efter dine anvisninger – vant foder/grønt
  • Frisk vand til dyret/dyrene
  • Kæl, nus og aktivering hvis dyret indbyder til dette
  • Er dyret vant til gåtur i snor tilbydes dette også i nærområdet
  • Tømning af bakke/toilet dagligt
  • Udskiftning af bakke efter behov (kun ved uge pasning)
  • Tilbud om postkassetømning
  • Tænd/sluk af radio og/eller lys efter aftale med dig

Priser på kæledyrpasning og dyrepension

169,- kr. pr. besøg pr. dyr/bur.

Ved to besøg dagligt pr. bur/dyr, fås andet besøg fra kun 66,- kr. afhængig af opgaven ved andet besøg
(eftermiddag).

Priser i weekenden (fra fredag kl. 16-mandag kl. 7): 250,-kr pr.  besøg. Ved to besøg dagligt er weekendprisen 225,-kr pr. besøg. Der betales minimum for to dage.

Der tillægges kørsel på 3,86,- kr. pr. km., hvis du bor uden for byskiltet til 9600 Aars.

 

Mulighed for Tilkøb

  • 85,- kr Extra tid til gåtur (kun hunde)
  • 30,-kr Medicinering af dyret – hvis dyret ikke er samarbejdsvillig kan medicinering ikke garanteres – dog tilstræbes det at livsvigtig medicin gives. Loppe- og flåtbehandling anses for medicinering.
  • 30,- kr Vanding én gang ugentligt af planter/blomster
  • 30,- kr Vanding 2-3 gange ugentligt af krukker/terrasser
  • Akut pasning af dit/dine kæledyr med abonnementsservice – læs mere under “Abonnementer”.

OBS: NYT GÆLDENDE FOR fugle, mus og rotter

Er du kun interesseret i at vi kommer og hælder foder og vand op til dit bur med fugle, mus eller rotter, uden burrengøring eller andre ydelser, sætter vi nu prisen ned, så du får burfodring til kun 99,-kr pr. dag. Ved flere bure koster de øvrige bure af samme dyreart 50,-kr pr. dag. Kontakt os for dette special tilbud, da vi stadig skal have lavet kontrakt mv.